Oplev fællesskabet i Vestenvinden,
hvor hver dag er en ny mulighed for at skabe minder sammen. I Vestenvinden bor vi en skøn broget flok af børn, unge og voksne i 14 huse og ét fælleshus. Alle huse har et godt lysindfald og indeklima og på den store grund er der bl.a. frugthave, drivhus, shelter- og legepladser og vil du have en egen køkkenhave så er der også plads til din.
Vi har få og velbegrundede regler og vægter privatliv såvel som fællesskabet. Vi spiser aftensmad sammen mandag til torsdag, hvis vi da ikke har andre gøremål og planer. Måltiderne begynder med en sang fra højskolesangbogen.